top of page

THE DRUMMER

Fællesskab, der opstår i takt

The Drummer samler mennesker igennem rytme – i en oplevelse uden for tid og rum, hvor alle kan være med, uanset erfaring. I samspillet opstår fællesskab på en anderledes og glædesfyldt måde: Gennem trommer, grin og en fælles puls, der river hele rummet med sig.

Brian Jensen, The Drummer, spiller i forbindelse med arrangement for Dansk Motorsport Awards 2025

VEJEN TIL FÆLLES RYTME

Der findes mange former for teambuilding; ofte er målet at løse en opgave sammen, eller at nå et givent sted hen. En oplevelse med The Drummer - uanset om det er en workshop, et teambuildingforløb eller indslag til en konference - handler om noget ganske andet: At finde en fælles rytme, og muligheden for at opdage, at vejen dertil kan se vidt forskellig ud for hver enkelt. Der ligger store, uudnyttede ressourcer i mangfoldigheden, hvor alle udtrykker sig på netop deres måde, i samspil med et fælles hele.​

​

Formatet er uformelt og legende, men bag letheden ligger en klassisk baggrund fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og mere end 20 års erfaring med musikalsk formidling. The Drummer leder gruppen igennem et rytmisk landskab med umærkelig hånd, så det aldrig føles som noget, der skal præsteres. Deltagerne når sjældent at opdage, hvor meget de er blevet rykket, før det er forbi.

​​

Oplevelsen bevæger sig oftest fra det uventede og lidt kaotiske ind i noget, der føles som én stor, sammenhængende bølge. Undervejs opstår der grin, overraskelse og en energi, deltagerne sjældent havde forventet - hverken af sig selv eller hinanden.

"Ingen behøver at kunne spille et instrument på forhånd. Trommerne er blot et redskab - fællesskabet er formålet. Gennem en overraskende og uhøjtidelig tilgang til workshops og teambuilding, samles mennesker på en måde, der er lige dele legende, udfordrende, underholdende og glædesfyldt."

FORMAT

Tromme workshop eller ice-breaker show

En session med The Drummer kan vare fra alt mellem 15 - 90 minutter; fra et kort, kraftfuldt icebreaker-indslag, til en dybere workshop, der enten kan stå alene eller indgå som en del af en større dag, fx et kick-off, en konference, nytårskur eller fejring.

 

Ingen forberedelse er nødvendig, kun lysten til at prøve noget nyt sammen med dine kolleger og medarbejdere.

 

Formatet tilpasses fuldkommen gruppens størrelse og jeres ønsker - fra en mindre, intens session til et stort, samlet forløb for hele organisationen. Har I ligeledes ønsker til tema (fx relateret til jeres unikke virksomhed, produkt eller fortælling), kan disse nemt integreres i et indslag.

bottom of page