
Kristine
Mere om
Ligeså længe jeg kan huske, har en af mine stærkeste kreative impulser haft skønhed som omdrejningspunkt. Ikke som et eller andet flygtigt ideal, men som en sanselig, konkret praksis, der - som jeg oplever det - er en grundlæggende brik i at skabe harmoni blandt mennsker. I de rum, der skaber rammerne om vores liv.
På ét sæt kunne man sige, at skønheden tjener som et anker i min måde at være i verden på. Min nordstjerne. Jeg tror, at skønhed uden for os selv - uforfalsket, naturlig, levende - spejler skønheden, der bor indeni.
I løbet af de sidste mange år, har jeg ladet den skønhed komme til udtryk igennem utallige kreative kanaler, alle med det ønske til fælles at fremkalde det bedste i livet. Det smukkeste i mennesker. Det har været igennem alt lige fra blomsterdesign til design af rum og visuelle samt virtuelle identiteter.
I beslutningen om at skabe Come Together med Brian, ligger der derfor også et ønske om at skabe skønhed - samklang, i al vores fantatiske forskellighed - blandt mennesker. Gennem måske ét af de mest kraftfulde sprog, der findes: Musikken.
Ved at løfte den administrative del af det at skabe rørende øjeblikke for mennesker, frigiver jeg tid og rum hos Brian, der så til gengæld har plads til at lade sin vilde musikalske kreativitet brænde frit og levende. Derigennem kan vi, ved fælles hjælp, skabe nogle fantastiske oplevelser, der kan være med til at bringe mennesker sammen om livets og hinandens iboende skønhed.

